De mennesker, vi som samfund vælger at hylde, siger meget om, hvem vi er, og om den tid, vi lever i. Gennem de seneste 50 år har især skuespillere, sportsfolk, popstjerner, komikere og influencere fået vores beundring og opmærksomhed.
Men filmskuespil handler mestendels om at være født med det rigtige ansigt. Sportsstjerner arbejder hårdt, bevares, men deres færdigheder er i bund og grund uden reel nytte for samfundet. Og komikere? De kæmper med klummeskribenter om at være de mest selvoptagede mennesker på kloden. SoMe-stjernerne gider jeg slet ikke nævne – lad os nu bare slukke for det internet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

