»Ikke formbar for enhver pris«. Sådan lød vurderingen fra rekrutteringspsykologen, da jeg søgte ind på Søværnets Officersskole. Det stod i de papirer, jeg senere fik aktindsigt i. Og jeg har tænkt meget over den sætning siden.
Otte år i forsvaret har lært mig, at den beskriver en hel generation af yngre officerer. En generation, der ikke længere bøjer sig for et system, hvor arbejdsvilkår gradvist forringes. Selv i fagbladet Officeren kan man læse, at 14 procent af de unge officerer forlader forsvaret hvert år. Det tal burde bekymre enhver, der taler om oprustning.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


