23. juni er det ti år siden, at Storbritannien ved en folkeafstemning valgte at forlade EU. I dag er briterne begyndt at diskutere, om de igen skal slutte sig til Europa, som de kalder det. Men som i de fleste tidligere britiske diskussioner om ’Europa’, er Europa slet ikke det egentlige emne. Det handler kun om, hvad der økonomisk set ville være bedst for Storbritannien, og om den britiske politik, der skal til, hvis man vil vende tilbage.
Der tales kun lidt eller slet ikke om, hvad resten af Europa tænker eller går op i. Forleden blev en viceminister fra Finansministeriet ved navn lord Spencer Livermore det første medlem af regeringen, der offentligt støttede en britisk tilbagevenden til EU. »Selvfølgelig«, sagde han til Overhuset, »vil Storbritannien vende tilbage til Den Europæiske Union, for det er i vores klare økonomiske interesse«. Som om vi bare skulle banke på EU’s dør, og så – hokus pokus – ville vi straks blive lukket ind.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
