Politiken har i anledning af samtykkelovens femårs jubilæum lavet artikelserien ’Uden samtykke’, der skal sætte fokus på den retsstilling og de gråzoner, som loven har medført. Men dækningen er i sig selv en gråzone, der har skabt mere usikkerhed om loven, end den har afklaret. Politikens journalistik om samtykkeloven vidner om, at avisens journalister tilsyneladende har lige så svært ved at navigere i loven, som de påstår, at de unge mennesker har.
Jeg himlede med øjnene i en sådan grad, at jeg næsten troede, at mine øjne ville sætte sig fast i mit baghoved, da en video fra Politiken dukkede op på min telefonskærm. I videoen går en journalist fra Politiken rundt på gaden i bedste voxpop-stil og fanger tilfældige unge mennesker for at besvare spørgsmål om samtykkeloven. Min aversion mod videoen handler ikke om formatet, men om det spørgsmål, som journalisten stiller de medvirkende gang på gang: »Husker I at spørge om samtykke?« De svarer, og samtlige svar indikerer, at de medvirkende tror, at de skal spørge verbalt om samtykke for at være på den rette side af loven.
