Det er svært at være uenig med Michella Meier-Morsi, når hun i Politiken beskriver de fysiske konsekvenser ved en fødsel. Som mor til tre børn har jeg selv mærket på egen krop, hvad en graviditet koster. Jeg ville personligt have elsket at have adgang til en specialiseret, landsdækkende efterfødselsklinik. Men som samfund kan vi bare ikke løfte alle ønsker, og fødselsskader er desværre et hyppigt forekommende naturligt livsvilkår.
Når Meier-Morsi i sit indlæg ophøjer specialiserede efterfødselsklinikker til en noget nær fundamental rettighed og langer ud efter både politikere og private forsikringsselskaber, overser hun velfærdsstatens mest basale skabelseshistorie: Pengene skal tjenes, før de kan deles ud.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
