I et liberalt retssamfund som det danske gælder et helt grundlæggende princip: Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Eller det gjorde det i hvert fald indtil nu. Nicolai Wammen vil nu »fremsætte et lovforslag, der kan give mulighed for at sætte fodlænke på ustraffede personer, hvis det vurderes, at de er særligt farlige og radikaliserede«.
En fodlænke er ikke en løsning på radikalisering. Det er et brud på dine og mine grundlæggende frihedsrettigheder. Hvis det bliver realiseret, kan staten overvåge personer alle døgnets timer, helt uden at de er blevet dømt. Det er ikke, fordi terrorforbrydelser ikke skal tages alvorligt - det skal de. Myndighederne skal have mulighed for at gribe ind for at forhindre terror, men kampen mod terror må ikke bruges som undskyldning for at tilsidesætte de retsprincipper, vores samfund bygger på.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.