Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Debatindlæg afTroels Engberg-Pedersen

Professor emeritus ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet

Herbener og Rothstein har ret i, at moderne demokrati og menneskerettigheder ikke kan tilskrives kristendommen alene. Men deres sekulære udgangspunkt får dem til at læse historien baglæns – og dermed forveksle historisk analyse med nutidig værdipolitik.

Herbener og Rothstein læser historien baglæns

Jens-André P. Herbener og Mikael Rothstein fortjener anerkendelse for deres velskrevne Kronik i Politiken 6. september om kristendommen, det moderne demokrati og de universelle menneskerettigheder. Desværre bygger kronikken på én gennemgående fejl, som også får grelle konsekvenser for hele deres tese. Tesen er, at kristendommen ikke »har hovedæren for moderne demokrati og de universelle menneskerettigheder«. I stedet er det ifølge Herbener og Rothstein grundlæggende sekulariseringen fra og med oplysningstiden, der kan tage æren for de moderne værdier.

Denne tese er på den ene side korrekt nok: Kristendommen har givetvis ikke »hovedæren« for de moderne værdier. På den anden side er den også forkert: Historisk set er der ikke noget, der alene har den. Tværtimod er vores moderne værdier et resultat af et sammensurium af historiske idéer, blandt hvilke der bestemt også er kristne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her