Europa har stået i vadestedet i nogle år: På den ene bred står det gamle politiske system. Kristenkonservative, socialdemokratiske og liberale partier, der nok har leveret 80 år med stabilitet og fremgang, men som nu mange steder virker underligt uinteresserede og handlingslammede i forhold til det, deres befolkninger bekymrer sig om.

På den anden bred står en selvsikker og kampberedt skare af systemkritiske partier, som oftest langt til højre, der dygtigt manøvrerer i de håb og bekymringer, som særligt europæere fra arbejder- og middelklassen oplever.