I sidste uge kørte jeg en brugt dieselbil til Ukraines væbnede styrker som chauffør i den veldrevne organisation ’Biler til Ukraine’.

Hjemrejsen med toget var skræmmende. Vi var kun kommet fire timer vest for Kyiv, før dronerne begyndte at summe. Natten mellem torsdag og fredag måtte vi evakuere toget syv gange og stå og fryse i op til en time ad gangen. To gange søgte vi ned i en stationskælder, og én gang blev himlen lyst op af et nedslag få kilometer væk. Næste dag kørte vi forbi et udbrændt lokomotiv tæt på grænsen til Polen.

Men det mest skræmmende var mit møde med en ung ukrainsk soldat i kupeen på vej hjem.

Bodan undgik direkte øjenkontakt og havde et flakkende blik, men talte med en sikkerhed, der fik ham til at virke langt ældre. Og hans pointe blev leveret uden omsvøb.