Debatindlæg afMary Veljhini

Jurastuderende på Aarhus Universitet

Selv blandt minoriteter, der klarer sig godt i uddannelse og arbejde, kan social kontrol sætte snævre grænser for kvinders frihed i hverdagen.

Vi hylder den ’perfekte integration’ – men overser den usynlige pris

Min bedste veninde og jeg har kendt hinanden i mange år. Vi mødte hinanden på gymnasiet. Vi havde samme studieretning, og vi gik ofte klædt i matchende tøj. Vi elsker de samme film og de samme sange. Vi griner ens, og vi taler det samme sprog.

Hun kommer fra en muslimsk baggrund, og det gør jeg ikke selv. Alligevel er vi nogenlunde underlagt den samme sociale kontrol, men i den offentlige debat er der en verden til forskel på, hvordan vi bliver set.

Det her handler om den kvinde, der nøje overvejer sit tøjvalg om morgenen – eller før en fredag aften i byen – ikke for sin egen skyld, men af frygt for, at hendes påklædning bliver brugt til at dømme hendes moral og karakter. Om den kvinde, der tøver med at slå sig løs til ’Lies in the Eyes of Love’ på dansegulvet eller flirte med en fyr i køkkenet, fordi glæden kan blive fordrejet til et tegn på, at hun har mistet sine tamilske værdier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her