Den nye analyse fra Oil Change International bekræfter, at verdens lande er godt i gang med at overskride det kulstofbudget, vi skal holde os inden for, hvis Parisaftalen skal overholdes. Det er ikke kun målet om at holde den globale opvarmning nede på 1,5 grader, der fortoner sig: Ved udvinding fra de eksisterende olie- og gasfelter vil vi også væsentligt overskride det kulstofbudget, som målet om at begrænse opvarmningen til to grader tillader.
Det vil helt klart være i modstrid med både ånden og målene i Parisaftalen, hvis Danmark tillader øget udvinding af olie og gas i Nordsøen. Det vil underminere vores ry som foregangsland i klimapolitikken, og det er jo netop ved at være et foregangsland, at vi håber at kunne påvirke andre landes klimapolitik i positiv retning.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.