Knap tyve studerende på fjerde årgang på læreruddannelsen har sat sig i en rundkreds til vejledning. De er blevet bedt om at gøre sig tanker om, hvilken lærer de gerne vil være, når de har afsluttet deres læreruddannelse. Først er der stille, men så kommer historierne. Flere fortæller, at de gerne vil være ligesom en lærer, de selv har haft i deres tid som elever i folkeskolen.
Lærere, der har været nærværende. Lærere, der har set og forstået dem. Lærere, der har været positive rollemodeller og vist, at livet er værd at leve. Lærere, der havde faglighed, menneskelig indsigt og ikke mindst myndighed og dømmekraft til at tage sig betydning i elevernes liv netop i de øjeblikke, hvor eleverne var åbne og modtagelige for læring, dannelse og personlig udvikling.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.