»Der er noget fuldstændig galt med det danske behandlingssystem, når et barn med et hashmisbrug kan afvise den behandling, som kommunerne tilbyder. Et barn kan i dag sige nej tak til behandling og gå ud og fortsætte med misbruget. Og sådan har det altid været. I mit tilfælde begyndte det med hash. Da jeg senere skød heroin ind i mine årer på tilfældige banegårdstoiletter i 80’erne og 90’erne, havde jeg ikke brug for en blødsøden kommunalmedarbejder, der velvilligt spurgte mig: »Vil du i behandling eller ej, Khaled?« – glem det, og giv mig næste fix, tænkte jeg dengang. De burde have indlagt mig med det samme. Systemet stiller den dag i dag unge stofmisbrugere over for valg, de ikke er i stand til at træffe, og lige dér har vi den største brist i det danske behandlingssystem. De unge under 18 år, som har allermest brug for hjælp, bliver svigtet«. 38-årige Khaled Miari er det, man kalder ekspert med erfaringer på egen krop. Som 16-årig begyndte han at ryge hash, efterfølgende begyndte eksperimenterne med piller, og før han vidste af det, stod han med de andre misbrugere på gaden og ledte efter synlige blodårer til heroinen.
LÆS MERE Zornig: En dopet hjerne kan ikke 'tage sig sammen'
»Jeg blev svigtet af systemet, der blev ved med at opfatte mig som et rationelt tænkende væsen. Og det er stofmisbrugere ikke. På det grundlag blev jeg kastet ind og ud af systemet til ingen nytte. Den danske behandlingsideologi bygger simpelthen på et misforstået ’forstående’ menneskesyn, der i god tro skader misbrugerne i stedet for at hjælpe dem. Det er en bjørnetjeneste af format«. Systemet skader unge misbrugere Først efter 15 års afhængighed kom Khaled Miari i behandling efter et fængselsophold. I dag arbejder han på den anden side af systemet, er stoffri, uddannet misbrugskonsulent og socialpædagog. På den anden side af behandlingshegnet støder han dagligt på de samme problemer, som han mødte, da han som ung startede med at tage stoffer. Du siger, at behandlingssystemet især svigter unge misbrugere. Hvordan?
