Trods FN's anbefalingerfrihedsberøver vi i Danmark torturofre. Det skyldes, at vi mangler en officiel screeningsordning, der sikrer, at asylansøgere med torturtraumer beskyttes i stedet for at tilbageholdes. Tre dage i maj 2012 besøgte Amnestys lægegruppe kriminalforsorgens institution Ellebæk, hvor asylansøgere frihedsberøves for at forhindre dem i at gå under jorden, når de har fået afslag på opholdstilladelse. På det tidspunkt var omkring 40 personer frihedsberøvet i Ellebæk. Vi foretog torturundersøgelser på 22 asylansøgere, hvoraf 6 personer havde været udsat for tortur. 67 procent fremstod depressive og 1 person blev vurderet til at være psykotisk og meget forpint. De led alle under eftervirkningerne af tortur i form af blandt andet posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), kronisk hovedpine og smerter. LÆS OGSÅFagfolk kritiserer fængsling af torturofre i dansk fængsel Konsekvensen af den manglende screening så vi blandt andet hos en 22-årig homoseksuel mand fra Uganda, som vi undersøgte. Han havde i tre måneder siddet tilbageholdt i Ellebæk. I efteråret 2011 blev han fængslet af politiet i Uganda og holdt i isolation. Han blev slået med kæppe på hæle og fodsåler, blev ophængt i hænderne, truet på livet og udsat for skinhenrettelser.
Hans hoved blev holdt under vand til kvælningsgrænsen, han blev voldtaget flere gange af fangevogterne og blev udsat for tortur af sine medfanger. Den unge mand fortalte os, at han havde svært ved at sove, og når han sov, havde han mareridt, hvor han genoplevede torturen. Han blev let irritabel og havde svært ved at koncentrere sig. Han havde depressive symptomer og viste tegn på PTSD. At frihedsberøve et menneske, der har været udsat for tortur, er noget af det værste, man kan udsætte en torturoverlever for. Ofte forværrer det den fysiske og psykiske tilstand. Det kan i værste fald ende med selvmordsforsøg og vil så godt som altid medføre voldsomme angst- og depressionsreaktioner. LÆS OGSÅTorturofre i Danmark har fået det dårligere Vores undersøgelse af torturoverlevere viser, at den nuværende lovgivning ikke sikrer mod, at særligt sårbare asylansøgere frihedsberøves. FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) understreger, at asylansøgere kun bør frihedsberøves som en sidste udvej, og kun efter at der er foretaget en lægelig undersøgelse af asylansøgerens fysiske og psykiske helbred. Personalet i Ellebæk har hverken ressourcer eller faglig baggrund til at vurdere eller tage hensyn til mennesker med psykisk sygdom. Det er derfor afgørende, at de danske myndigheder indfører en formaliseret lægelig screeningsordning, som sikrer, at sårbare asylansøgere, herunder torturoverlevere og psykisk syge, ikke havner i Ellebæk.
