Som kurdere glemmer vi aldrig folkemordet i Halabja i Irakisk Kurdistan. Vi glemmer aldrig billedet at familiefaderen Omar Khawer. Da han den skæbnesvangre dag i 1988 opdagede irakiske flyvemaskiner, som kastede giftige bomber ned over byen, løb han ud af sit hus med sine tvillinger for at beskytte dem.
Desværre nåede han ikke længere end til dørtærsklen. Her faldt han over tærsklen med tvillingerne i favnen og mistede livet – ligesom 5.000 andre mænd, kvinder og børn den dag for 25 år siden. Mange af de overlevende var også hårdt sårede. De fik brændt deres hud eller blev efterladt med store byldelignende vabler på kroppen. Og mange blev traumatiseret for evigt. Khawer’s ogde øvrige kurderes skæbne gik senere hele verden rundt i form af billeder, som dokumenterede den irakiske præsident Saddam Husseins menneskerettighedskrænkelser for en chokeret verden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

