Anne-Marie Slaughter – den amerikanske mor, som opgav sin karriere som rådgiver for Hillary Clinton for at tage sig af sin familie – rammer et ømt punkt i den danske debat, siger den danske familieforsker Anette Borchhorst. De feminister, der talte for, at arbejdsmarkedet måtte tilpasse sig kvindernes behov, har foreløbig tabt slaget, mener Borchhorst. Det har hun helt ret i.
LÆS MEREFamilieforsker: Slaughter rammer også en øm byld i Danmark Men hun nævner ikke, at det er bevidste politiske beslutninger, der begrænser familiernes muligheder. Målsætningen om, at kvinder skal arbejde – og helst på fuldtid – selv om de har små børn, ligger bag den danske familiepolitik. Dermed presses børnene i institution meget tidligt og i meget stort omfang, hvilket de ikke har godt af. For tiden debatteres det, om en del af barselsorloven skal øremærkes til fædre for at sikre ligestillingen. Men hvad med de forældre, flest mødre, der gerne vil passe børnene selv, mens de er små? De er langtfra ligestillede i den danske børnepasningsmodel.Den danske model forsvares af flere politikere.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
