De seneste måneder har budt på hest i lasagnen, svin i shawarmaen og senest hund i karryen.
De officielle reaktioner har været forudsigelige.
Der skal findes ansvarlige, strammes op på kontrollen og indføres sanktioner over for fødevaresvindlere.
Det er selvfølgelig ikke i orden, at producenterne sender varer på markedet, der er lavet af noget andet end det, der står på emballage og følgeseddel.
Men skandalen er ikke, at der er hest, svin og hund i fødevarer, hvor de ikke burde være.
Skandalen er, at vi har opbygget et globaliseret fødevaresystem baseret på uigennemskuelighed, hvor begrebet ’værdi’ handler om profitmaksimering i de enkelte led, og hvor grænsen mellem fup og forretningssans er hårfin.
Enkelte debattører har fremhævet, at det er »forbrugernes egen skyld«.
Når forbrugerne tror på supermarkedets fortælling om, at det er muligt at købe kvalitetsprodukter til fantasipriser, er det selvfølgelig for naivt.
Men supermarkedskæderne sidder med et stort ansvar for, hvad vi her i landet vælger at spise, og hvad fødevareindustrien producerer.
Supermarkederne er i stand til at spille enkelte leverandører ud mod hinanden og sætter prisen centralt i både primærproduktionen og i den forarbejdende fødevareindustri, som skal konkurrere med kædernes ’private labels’.
Når der er hest, svin og hund i fødevarer, hvor de ikke burde være, er det et wake-up call fra et fødevaresystem, der trænger til at blive lavet om
Mogens Bisgaard
I værdikædeperspektiv betyder det, at den forarbejdende industri skal springe over, hvor gærdet er lavest, købe de billigste råvarer og benytte sig af tekniske hjælpemidler for at strække de dyre råvarer.
Primærproducenterne tvinges til at producere så billigt som muligt, og at deres produkter bliver ’commodified’, så de ikke har egentlig værdi, men blot er en råvare på linje med alle andre.
Det gør det svært at finde frem til ansvarlige. Det er altid ’de andres’, underleverandørernes, skyld.
Til gengæld er det ufatteligt let at finde frem til ofrene:
Bønderne og forbrugerne.
Bønderne tvinges til at sælge råvarer billigere end produktionsprisen og presse dyrene ud over det yderste – og forbrugerne må lægge maver til.
Men i sidste ende er det os alle sammen, der betaler i form af øgede offentlige udgifter til sundhedssystem og fødevarekontrol.
Når der er hest, svin og hund i fødevarer, hvor de ikke burde være, er det et wake-up call fra et fødevaresystem, der trænger til at blive lavet om. Vel at mærke uden at gentage fejltagelserne fra det gamle system.
Det kræver noget af alle: Forbrugerne skal vide mere om, hvordan maden bliver produceret – og sige nej til underlødige produkter.
Primærproducenterne skal sætte hælene i over for ’commodificeringen’. Fødevareindustrien skal respektere råvarernes værdi – skånsom forarbejdning er et af nøgleordene. Supermarkederne skal tænke i mindre enheder.
Og politikerne skal ikke arbejde for mere kontrol. De skal arbejde for at fremme nærhed, gennemskuelighed og dermed tillid helt frem til forbrugerleddet.
Det er langt mere effektivt end kontrol og strafforanstaltninger.
Skriv kommentar