Kan du HUSKE din skoletid? Kan du huske, at det tit var svært at komme i gang i første time – og hvor svært det var at holde koncentrationen om eftermiddagen? Kan du huske, hvor dejligt det var at gå hjem fra skole? Kan du huske, hvor irriterende det var, når du efter aftensmaden skulle lave lektier? Sådan går mange børns skoledag i dag, og af en eller anden grund har den ikke ændret sig, siden almueskolen blev skabt i 1814. Nu lader det endda til, at skoledagen skal være helt op til 37 timer for de ældste elever.
Elevorganisationer og lærere er utrygge, og forskerne iler med at fortælle, at flere timer ikke virker. En del politiske partier synes, at man stjæler børnenes fritid. Klubber og foreningsliv frygter medlemsflugt. Hvad er det for noget alt sammen? Det er en speget sag, så tillad os lige at viske tavlen ren: Vi ved med sikkerhed, at skoledagen ikke opfylder børnenes mest grundlæggende behov, og vi ved, at den ikke understøtter deres læringsevne i tilstrækkelig grad heller. Mennesket er ikke skabt til at sidde ret længe ad gangen. Slet ikke børn, og slet ikke i timevis, og slet, slet ikke på den samme måde hele tiden. Mennesket er derimod skabt til en afvekslende dag med jævnlige fysiske, musiske og lydlige udtryk. Studier af naturfolk fra hele verden viser, at deres hverdag overalt orienterer sig om udfoldelse af syngende, dansende og kamporienterede udtryk. Udfoldelser i den fri natur.
