Jeg har været censor for 10. klasses dansk skriftlig fremstilling, og det er en helt anden glæde at læse besvarelserne her frem for ’stilene’ fra 9. klasse.
Der er mere end et års forskel i mental alder på 9. og 10. klasse, og især efterskoleeleverne fra 10. klasse er særdeles reflekterede, selvstændige, aktive og så udpræget positive over for skole, uddannelse og fremtidsudsigter, at man som tidligere efterskolelærer må glædes over, at der fortsat er mange gode faglige og menneskelige grunde til at bruge et år af sin folkeskoletid på en efterskole.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


