Året var 2009, og jeg var rejst tilbage til min fødeby for at opleve Damaskus og dets hospitaler indefra som del af et udvekslingsophold på medicinstudiet. Jeg indlogerede mig i en lejlighed i et konservativt muslimsk område uden for det centrale Damaskus. Her går kvinderne langt mere tildækket end i den centrale og moderne bydel, og nogle viser endda kun øjnene.
Mine overboer og underboer var familier, for hvem de syriske kerneværdier var omdrejningspunkt i livet. Det gjaldt også for min nabo Najwa, som boede på samme etage som mig. Najwa og hendes mand var et kristent par i 40’erne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

