Det er et historisk vendepunkt, at briterne ved folkeafstemningen stemte imod at blive i EU. Det viser tydeligt, hvor skrøbelig, hvor truet og hvor foragtet den europæiske integrationsproces er. Begivenheden må derfor være et advarselssignal til min generation.
For det er min generation, der bærer ansvaret for Europas fremtid, og det er også den, der kommer til at lide under en stor befolkningsgruppes angstfremkaldte reaktion. En reaktion på, at vi – politikerne – ikke har formået at forklare borgerne, hvorfor den velkendte udformning af nationalstaterne og markedsøkonomien ikke fungerer længere. Og ikke længere er i stand til at tackle udfordringerne i en globaliseret og digitaliseret verden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


