Er det ønskeligt, at mere og mere dansk infrastruktur og samfundskapacitet som f.eks. elektricitet, vand, telefon, veje, broer, it-systemer, fængsler, sygehuse, skoler, universiteter m.m. ejes af private danske og/eller udenlandske virksomheder, investorer, kapitalfonde, herunder evt. statsejede virksomheder fra andre lande m.m.? Ønsker vi det, hvis det ud fra kortsigtede og snævre økonomiske kalkuler ser ud til at være en fordel for danske skatteydere, eller har det en selvstændig værdi, at f.eks. dansk vandforsyning ejes og styres af danske virksomheder og myndigheder?
Jeg stiller spørgsmålet, fordi det i medierne meddeles, at der lige nu foreligger en McKinsey-rapport om dette spørgsmål. Man kan læse, at regeringen har fået det verdenskendte konsulenthus McKinsey & Company til at undersøge Danmarks aktuelle situation med hensyn til vand og vandforsyning. Det er en oplagt opgave for McKinsey og deres hær af veluddannede økonomer, matematikere, statistikere og andre skrivebordseksperter, der er i stand til at analysere og revolutionere stort set alt i verden. På papiret.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

