Så er Joachim B. Olsen igen ude med riven efter de socialt udsatte. Han hævder, at det stigende antal ansøgere til julehjælp i år ikke skyldes stigende fattigdom, men ganske enkelt det forhold, at julehjælp er gratis.
Undskyld mig, Olsen, men kan du ikke godt selv se, at det argument er helt ude i skoven? Julehjælpen har jo aldrig været noget, hjælpeorganisationerne har taget penge for, så hvorfor skulle ’gratismen’ lige netop i år være hovedårsagen til en stigning? I øvrigt er det jo heller ikke ’gratis’ at søge om julehjælp. Det kræver faktisk stor overvindelse at åbne sin økonomi op for vildfremmede mennesker, som af hensyn til udvælgelsen er nødt til at dykke bramfrit ned i din økonomiske situation.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


