De seneste skyderier giver anledning til en flad fornemmelse af, at jeg lever i en parallel virkelighed, med mig som beboer gennem næsten 20 år her på Nørrebro og politikerne, som forvalter min sikkerhed og bydelens udvikling i en anden.
Det er som om, det hvert år kommer bag på politikerne, at banderne har deres faste tilbagevendende og ret forudsigelige mønstre. Det nye er måske, at de amatører, som skyder, bliver yngre og yngre for hvert år, nu 16-17 årige, der ikke har forstand til at tro, at de har noget at miste.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
