51 procent af alle ægteskaber opløses i Danmark. Det er et højt tal, og det medfører, at det er lige så normalt at være skilsmissebarn med 7/7-ordningen i sit blod som at vokse op med hele familien under samme tag.
Mange forstår det ikke. Flere siger, at det er blevet for let at blive skilt, det er jo bare et tryk på knappen på borger.dk. Og jeg ser for mit indre øje, hvordan denne knap er vokset til at blive som den røde knap, vi forestiller os USA’s og USSR’s præsidenter have stående på deres skriveborde, og som kunne aktivere en tredje verdenskrig med atomvåben, der ville skille samtlige familier på denne klode ad for evigt. Hver gang der er en kurre på tråden eller kedsomhed i nervebanerne, står denne røde knap og blinker lokkende.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


