I år forventes omkring halvdelen af verdens reklameforbrug at gå til de to digitale giganter Facebook og Google. Herfindahl-Hirschman Indekset (HHI) er et mål for markedskoncentration og bruges bl.a. af det amerikanske justitsministerium i sager om potentiel monopoldannelse. Har et marked en HHI-score mellem 1.500 og 2.500, karakteriseres det som værende moderat koncentreret, er den over 2.500, anses det for at være meget koncentreret. Det digitale marked har et HHI på 7.400.
Således begynder man at kunne ane monopollignende tilstande i det marked, der har information som produkt. Håndteringen og udbredelsen af information synes at være ved at blive privatiseret såvel som monopoliseret.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
