Skal DR fortsat være en national kulturinstitution, eller skal DR i fremtiden blot være en medievirksomhed?
Det spørgsmål må kulturminister Mette Bock og de øvrige politikere forholde sig til, inden de sætter sig sammen i det nye år og fastlægger rammerne for DR’s fremtidige virke. Medievirksomheder har vi mange af, men DR som kulturinstitution er unik. En kulturinstitution, der gennem sin egenproduktion og mangfoldige medievirksomhed sikrer, at dansk kultur kommer ud til alle landets afkroge.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
