Der er noget uhyggeligt ved Mai Mercado, den konservative opdragelsesminister, som får mig til at tænke på direktøren i Aldous Huxleys mesterværk ’Fagre nye verden. For selv om det dystopiske værk er fra 1931, minder dets drømme om at indoktrinere børn i foruroligende grad om det ’obligatoriske læringstilbud’, som ministeren nu gennemtvinger for vuggestuebørn fra såkaldte ghettoområder.
I bogen udklækkes børn i reagensglas, forældre findes ikke længere, ord som ’mor’ og ’far’ betragtes som vulgære, og børnene opdrages af plejepersonale. Fra de undfanges, udsættes de for ’moralsk dannelse’ i form af såkaldt hypnopædiske læresætninger – kaldet ’forslag’ – som afspilles for dem i reagensglasset og efter fødslen, når de sover. Formålet er at forme børnenes tanker, inden de har lært at tale, så indoktrineringen er mest effektiv:
