Da min søn var 2 år, var skraldemændene hans helte. På respektfuld afstand ville vi betragte dem tidligt om morgenen, når de kom drønende i deres store lastbiler og virtuost svingede rundt med containere og affaldsstativer. I dag, hvor han er voksen, har han andre helte, men for mig er skraldemændene stadig nr. 1.
De kommer trofast hver uge, næsten på klokkeslæt, og henter det affald, som min husstand producerer. Hvis man har rejst i andre lande, hvor affaldet flyder i gader og i flodsenge, vil man vide, hvor utrolig vigtig affaldshåndtering er for et samfund, og for mig har den type mangler altid været et tegn på en fejlslagen stat, der ikke formår at tage hånd om de mest basale problemer.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
