Mange vil ha’ og ha’ – og mer’ vil ha’ mer’ – og jo da! Jeg vil også have en bid af kagen. Men hvor er kagen? Og hvad er den egentlig værd? På 15. måned søger jeg en andelsbolig i københavnsområdet – det er den kage, jeg taler om.
Der er få andelslejligheder på markedet, og de, som finder vej til enten DBA eller andre ’selvsalgshjemmesider’, bliver solgt på få minutter. De sælgere, som jeg har været heldig at have dialog med, har trukket handlen ud i dyre ’malerier’ eller andet såkaldt løsøre, der skal sælges med i kontakt afregning. Flere har sagt til mig, at det ikke kan undgås, at man skal betale penge under bordet for at komme i betragtning til de højt eftertragtede andelsboliger, men jeg nægter at tage del i denne onde cirkel af grådighed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

