I den kommende tid bliver et nyt hold studenter udklækket fra landets gymnasier. Men paradoksalt nok er ingen af dem blevet vejledt i gymnasiet om, at en erhvervsuddannelse er en mulighed, når de efter sommerferien starter på en uddannelse. Det er en skam, for der mangler håndværkere i Danmark – ikke mindst i byggebranchen, der ifølge en fremskrivning fra DA og LO kommer til at mangle 17.000 faglærte i 2025.
I dag vælger ca. 11.000 studenter hvert år at bygge en erhvervsuddannelse oven på studentereksamenen. Flere kunne rekrutteres, hvis de blev vejledt om muligheden for at tage en erhvervsrettet uddannelse, men det forhindrer vejledningsloven i dag. Ifølge den må Studievalg Danmark, som rådgiver gymnasieelever og elever på erhvervsuddannelserne, nemlig kun vejlede studenterne hen mod videregående uddannelser.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
