Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Roald Als/POLITIKEN
Tegning:: Roald Als/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


DF-medlem: Symbolpolitikken er stendød - nu skal multikulturalismens skyggesider modigt konfronteres

Masseindvandringens enorme problemer og den splittelse, Rasmus Paludan repræsenterer, er ikke forsvundet. Den vil genopstå og true freden, hvis socialdemokraterne igen løber fra deres løfter.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I DR’s dokumentar ’Højrenationalist i børnehøjde’ kan man se Rasmus Paludan hundse rundt med sine duknakkede lakajer og med piskende ord tvinge dem til bedre at tjene den store sag, imens han rigidt affejer deres indvendinger og små forsøg på at blive behandlet med personlig respekt.

Det minder næsten om Dr. Evils hemmelige base i Austin Powers-serien. Vi mangler bare et hajfyldt basin, hvori tumpede håndlangere kastes ned, når det behager lederen.

Nu har støvet lagt sig. Showet er forbi, og hele indsatsen og alle ofringerne ser ud til at være forspildte. Stram Kurs kommer ikke i Folketinget. Men selvom de danske vælgere og medierne måske kan fristes til at svælge i fornøjelsen over at se den hyperrationelle klovn falde pladask på halen, skal vi vogte os for konsekvenserne af den ubetingede schadenfreude.

Vi skal alle være taknemmelige for, at Paludan ud over enhver rimelig tvivl har bevist, at store dele af landet nu reelt står uden for statens kontrol

Manden – selvom han klovnede og demonstrerede sin sensationelle manglende forståelse for sociale konventioner – udøvede en advarende funktion for det politiske Danmark.

Han har braget lige igennem den politiske korrektheds mur og har tvunget os alle at kigge direkte på alle multikulturalismens ubehageligheder. Han har holdt de stinkende og talg-indsmurte tabuer lige op for næsen af Danmark. Snus! Snus!

Vi skal alle være taknemmelige for, at Paludan ud over enhver rimelig tvivl har bevist, at store dele af landet nu reelt står uden for statens kontrol – så ytringsfriheden og grundloven ikke længere nyder retskraft. Men der skal mere til at løse masseindvandringens problemer end med frygtløs tonedøvhed at sprede hatefacts, man har fundet på det højreradikale online-forum 4chan.

Krisen kræver så meget mere af os alle, end hvad den nye danmarksmester i meme-warfare og real-life trolling har kunnet præstere.

Stort set ingen danskere går op i, hvorvidt et menneske faster eller ej, men Paludan insisterer åndssvagt på, at dette er stedet, hvor skalpellen skal stikkes ind – at dette skulle være nøglestenen for opgøret med politisk islam.

Det afslører hans grundlæggende uværdighed til at være den mand, der løfter opgaven – det har det danske demokrati vurderet med beundringsværdig kølighed.

Det er for dovent at foreslå massedeportationer ud fra tal, man selv har opfundet, og Paludans uduelighed i overstigelsen af selv de mest indlysende indvendinger mod hans politiske vision får én til at tænke på, om manden mon prøvede at tabe med vilje.

Tilbage står det billede, som stråler ud af DR’s dokumentar: Den store leder, som selv børnene gør nar af, mens han påkalder sig at være manifestationen af Olympens højeste dyder. Hvis Paludan er danernes lys, så er det kun som parodi, som en hellig idiot – en klovn i en klovneverden, der på tragisk vis har korsfæstet sig selv for en dårligt formuleret sag, der er martret af heltens egne ætsende karakterbrister og med løsningsforslag, der aldrig i verden ville kunne løse de problemer, han rigtigt nok peger på.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Disse utilstrækkeligheder og hans manglende evne til at skære ind til sagens kerne har selvdestruktivt lagt en dæmper på den reelle indsats mod politisk islam og gjort problemet endnu større for de partier der – trods alt – har forsøgt at finde løsninger, der faktisk virker.

Dansk Folkepartis katastrofale valg er tilsvarende udtryk for, at vores kampagnes himmelråbende idéfattigdom og visionsløshed på udlændingeområdet er blevet underkendt af danskerne. Symbolpolitikken er stendød.

Nu er det op til alle de ansvarlige partier at træde ud over de værdipolitiske signaler og præsentere løsninger, der faktisk kan tage hånd om multikulturens skyggesider og bremse den revolutionære ændring af Danmark.

Hvis den ideologiske blindheds parti, Radikale Venstre, igen bliver Socialdemokratiets dukkeførere og vilkårligt lader den store, vide verden fosse frit ind i Danmark, så vil de kræfter, som Paludan repræsenterer, krybe ud af internettets mørke kroge og vise, at noget endnu mere fortørnet og hadefuldt vokser derinde.

Noget, som længes efter at finde sit udtryk og tørster efter den magt, som følger, hvis den politiske mainstream ikke tager hånd om problemet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden