Vi har sikkert alle hørt det til fodbold eller anden idræt. En spiller eller en fan råber efter dommeren eller en modspiller og kalder ham ’bøsserøv’ i kampens hede. Det sker formentlig hver weekend i en af de over 300.000 kampe, der hvert år spilles i dansk fodbold – eller i de mange tusind kampe og konkurrencer inden for håndbold, rugby, floorball og andre idrætsgrene. Ofte er tilråbet uovervejet, andre gange ikke. Uanset hvad er det helt uacceptabelt.
Når spillere bruger ord som ’bøsse’, ’homotackling’ eller ’bøsserøv’ på banen, har det en ekskluderende effekt. For at sikre et værdifuldt og mangfoldigt fællesskab på og uden for banen er der behov for, at vi tager et opgør med den homofobiske jargon i idrætten.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
