Hvor har det dog været opløftende at opleve Jakob Ellemann-Jensen i sin første uge som Venstres kommende formand. Meget har han ikke sagt om sit partis nye linje, men den smule, han har sagt, har været forfriskende og stærkt tiltrængt.
Ellemann-Jensen har slået fast, at det at tage imod flygtninge er en både moralsk og juridisk forpligtelse. Og at folk i Danmark i øvrigt skal have lov til at klæde sig, som de har lyst. Tak for det. Han har erkendt, at Venstre ikke alene alt for sent tog klimaforandringerne alvorligt. Partiet evnede heller ikke at levere det rette svar på de nye udfordringer. Tak for det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

