Man kan se dem overalt, de nye bedsteforældre. De er for eksempel ikke nødvendigvis gamle og i kulturel forstand tilhørende en helt anden tid. Farmor sidder ikke i en gyngestol i et hjørne af stuen og broderer, mens farfar sidder og tæller takker på frimærkerne i sin spændende frimærkesamling. Nej, hvad enten de stadig er i arbejde eller ej, er de som oftest aktive på mange fronter: dyrker motion, tager kurser, tager til rockkoncerter, dyrker golf, surfer og spiller på nettet eller realiserer mange års rejsedrømme. Og så tænker de i øvrigt ligesom alle andre indimellem på, hvad de selv har lyst til at lave.
De vil gerne, ja, de ligefrem insisterer på at passe børnebørnene en gang imellem eller komme med i vuggestuen eller børnehaven for at se barnebarnet optræde. De gik måske netop på efterløn for at få mere tid til at være sammen med børnebørnene. Men de har også deres eget liv, og derfor er de ikke nødvendigvis parate til at være legekammerater eller underholdningsleverandører for børnebørnene. De kan se, at deres børn har travlt, og at de for at få hverdagen til at hænge sammen ofte har brug for hjælpen fra deres forældre. De har brug for deres tid!
