Debatindlæg afJohn Aasted Halse

autoriseret psykolog og forfatter

Når man som forældre i det daglige har brug for børnenes bedsteforældre og derfor lukker dem langt ind i sin familie og sine børns liv, kan man ikke afvise dem og deres synspunkter på børns adfærd og trivsel blot som værende utidig indblanding.

Psykolog: Hvis bedsteforældrene hjælper til med dine børn, skal de også have lov til at blande sig i opdragelsen

Lyt til artiklen

Man kan se dem overalt, de nye bedsteforældre. De er for eksempel ikke nødvendigvis gamle og i kulturel forstand tilhørende en helt anden tid. Farmor sidder ikke i en gyngestol i et hjørne af stuen og broderer, mens farfar sidder og tæller takker på frimærkerne i sin spændende frimærkesamling. Nej, hvad enten de stadig er i arbejde eller ej, er de som oftest aktive på mange fronter: dyrker motion, tager kurser, tager til rockkoncerter, dyrker golf, surfer og spiller på nettet eller realiserer mange års rejsedrømme. Og så tænker de i øvrigt ligesom alle andre indimellem på, hvad de selv har lyst til at lave.

De vil gerne, ja, de ligefrem insisterer på at passe børnebørnene en gang imellem eller komme med i vuggestuen eller børnehaven for at se barnebarnet optræde. De gik måske netop på efterløn for at få mere tid til at være sammen med børnebørnene. Men de har også deres eget liv, og derfor er de ikke nødvendigvis parate til at være legekammerater eller underholdningsleverandører for børnebørnene. De kan se, at deres børn har travlt, og at de for at få hverdagen til at hænge sammen ofte har brug for hjælpen fra deres forældre. De har brug for deres tid!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her