Med krav om ret til to måneders barsel til hver forælder og en helt nyoprettet kommissærpost for ligestilling, der skal følge med en ny European Gender Strategy, markerer EU sig stærkere end hidtil på ligestillingsdagsordenen. Men kradser man lidt i overfladen, dukker kulsort EU-politik op, der indirekte og godt skjult er ekstremt skadelig især for kvinder.
Ligestilling er pludselig blevet in. Selv arbejdsgiverne i Dansk Industri taler nu for øremærket barsel til mænd, og man fristes til at tro, feminismen endegyldigt er konsensus. Men en feministisk analyse går endnu dybere og handler om at bygge et samfund, hvor ingen lades tilbage, og hvor alle har ret til et værdigt liv med ressourcerne til at modtage og give omsorg til sine medmennesker.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

