Børn har brug for nærhed og faste rammer. Vores statsminister har sagt, at vi ved at holde afstand står sammen. Dette er i værste fald en floskel, og det gælder under ingen omstændigheder børn: Ved at holde afstand holder vi afstand. Og det kan børn ikke forstå, og det har de ikke godt af.
Som læger er vi ikke bekymrede for, om vores symptomfri søn omgås en symptomfri pædagog eller legekammerat. Fra samme sundhedsfaglige synspunkt er vores bekymring heller ikke, om vores søn bliver smittet eller skulle smitte os herhjemme. Foreløbig forskning tyder på, at børn både er mindre sårbare for covid-19, samt at de videregiver en mindre mængde viruspartikler, hvorfor man bliver mindre syg efter smitte fra et barn.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

