Evalueringen af covid-19-krisen bør starte nu – inden krisen slutter, og mens vi husker faser og mellemregninger. Og den bør starte med at anerkende, hvor store resultater vi når sammen, når målsætningen er klar, politikerne viser tillid til ledelsen, og der gives frihed i opgaveløsningen. De seneste uger har vist, at vi har viljen og evnen til at hjælpe samfundet og hinanden. Det er stærkt.
De forandringer, vi ser lige nu i den offentlige sektor, har været længe undervejs. Styrket sammenhæng og samarbejde på tværs af sektorer og et mere fleksibelt arbejdsliv understøttet af nye digitale redskaber. Det var det, regeringens ledelseskommission sagde i 2019: Hav tillid til ledelsen. Forandring og innovation kræver ledelsesmæssig opbakning. Ledelseslagene skal hænge sammen, og vi skal arbejde, så det skaber resultater for borgerne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

