Den amerikanske præsident har sagt meget vrøvl – også under coronakrisen. Donald Trump har eksempelvis sagt, at det vil være en spændende og spritny ide at undersøge, om man ved at sprøjte desinfektionsmiddel ind i kroppen kan dræbe coronavirus. Magen til bullshit skal man lede længe efter.
Men Donald Trump er også en præsident, der udtaler sig konstant, og selv en stor orange blind kalkun finder korn af og til. Trump har således fat i noget rigtigt, når han siger, at kuren ikke må være værre end sygdommen (»the cure must not be worse than the disease«).
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


