Der findes ikke noget mere banalt og grundlæggende fantasiforladt end gamle hvide heteroseksuelle mænd, der i deres egen sexistiske selvindbildskhed tror, at deres seksuelle følelser om kvinders kroppe og ’fuckability’ tæller som relevante artikler eller indspark i offentlige medier. Når mænd skriver grove seksualiserende og sexistiske fornærmelser af kvindelige musikere, kaldes de ’provokatører’. De forsvares som spændende skribenter, der har noget på hjerte.
Her refereres selvfølgelig til Lydmors, og mange andres, kritik af Thomas Treos arbejde som musikanmelder på Ekstra Bladet. Gennem tiden har der været mange sager, hvor kvinders og minoriteters musik og performance ikke har været sat i centrum for at se på deres professionelle musiske arbejde. I stedet har Thomas Treo systematisk brugt et hadefuldt, seksualiserende og diskriminerende sprog, der har handlet om artisternes udseende, fuckability, alder eller køn. Eksempelvis ses forsvaret af Thomas Treo i artikel af journalist på Vice Alfred Maddox i 2018, hvor Thomas Treo kaldes »Danmarks sjoveste smagsdommer«. Alfred Maddox skriver, at Thomas Treo har »en sprudlende evne til at sætte ord på sin harme«.
