Lige nu ser vi en stribe udmeldelser af børn i fritidstilbud over hele landet. I Aarhus er 373 børn udmeldt af SFO. Det er mere end en fordobling i forhold til samme tid sidste år. I Syddjurs mangler de 150 børn i klubberne, og i Køge har der været 70 udmeldelser i kølvandet på corona-krisen. Andre kommuner beretter, at op mod hvert fjerde eller femte barn er meldt ud af SFO’en, der er fødekæden for klubberne.
Det vil få konsekvenser ikke kun for de børn, der går glip af fritidstilbuddene nu og her, men også for de kommende årgange af børn og unge, fordi fritidstilbuddene gradvist udhules.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

