Marianne Stockmarrhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Marianne Stockmarrhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Tilbud: Prøv Politiken i 6 mdr. fra 149 kr./md.

Debatindlæg afMaria Wedel Søe

Tegnestuechef og arkitekt hos Bertelsen & Scheving Arkitekter

Under vajende faner om bæredygtighed og energioptimering bliver der i øjeblikket revet god dansk, bæredygtig arkitektur ned for at bygge nyt. Men ’nyt og vedligeholdelsesfrit’ er ofte det samme som maks. udledning af CO2 og ødelæggelse af historiske og hyggelige kvarterer.

Arkitekt: Inden man bjæffer ’vedligeholdelsesfrit’, skal man lige overveje CO2-udledningen. Og husk: Et nyt hus koster 116 års fjernvarme

I de danske villakvarterer sker der p.t. et omfattende CO2-svineri og et kæmpe tab af kulturarv, når gamle hus rives ned, og der bygges ’nyt, bæredygtigt og vedligeholdelsesfrit’.

Det er vanskeligt for ældre bygninger at leve op til nutidens krav om f.eks. isolering. Konklusionen bliver hurtigt, at hvis man vil have en bæredygtig bygning, skal man rive den gamle ned og bygge nyt, hvor alle bæredygtighedstiltag er indbygget. Men en gammel bygning vil altid være mere bæredygtig, bare ved at man f.eks. genbruger fundamentet og væggenes mursten og dermed undgår de CO2-udledninger, der sker ved produktion og transport af nye byggematerialer. Fremstilling af et ton nye mursten udleder 258 kg CO2, mens genbrug af et ton gamle mursten udleder 2,7 kg. Det betyder, at produktion af nye mursten koster 95 gange så meget i CO2-regnskabet som genanvendelsen af de gamle.

Marianne Stockmarrhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her