I de danske villakvarterer sker der p.t. et omfattende CO2-svineri og et kæmpe tab af kulturarv, når gamle hus rives ned, og der bygges ’nyt, bæredygtigt og vedligeholdelsesfrit’.
Det er vanskeligt for ældre bygninger at leve op til nutidens krav om f.eks. isolering. Konklusionen bliver hurtigt, at hvis man vil have en bæredygtig bygning, skal man rive den gamle ned og bygge nyt, hvor alle bæredygtighedstiltag er indbygget. Men en gammel bygning vil altid være mere bæredygtig, bare ved at man f.eks. genbruger fundamentet og væggenes mursten og dermed undgår de CO2-udledninger, der sker ved produktion og transport af nye byggematerialer. Fremstilling af et ton nye mursten udleder 258 kg CO2, mens genbrug af et ton gamle mursten udleder 2,7 kg. Det betyder, at produktion af nye mursten koster 95 gange så meget i CO2-regnskabet som genanvendelsen af de gamle.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

