Siden marts har også korsangen været hårdt ramt af den verserende coronavirus. Flere end 100.000 personer i dette land synger i kor – voksenkor, børnekor, gospelkor osv. – og korprøver og koncerter har i hundredvis måttet aflyses. Det samme gælder talrige sommeraktiviteter såsom korstævner, højskolekurser, internationale korfestivaler og danske kors-turneer til udlandet.
Begrundelsen er klar nok, eftersom korsang er blevet vurderet som mere risikabel end mange andre aktiviteter: når man opholder sig indendørs og gennem sin sang sender en masse luft ud i lokalet, risikerer man også mere effektivt at sprede virus i rummet. Der findes eksempler fra udlandet på, at corona har bredt sig blandt kormedlemmer forskellige steder, selv om det mig bekendt ikke er bevist, at smitten er spredt via selve sangen; den kan for så vidt lige så godt tænkes spredt, fordi mange mennesker sidder tæt i samme lokale.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
