Tillykke til statsministeren. Hun får sin tidlige pension. Altså ikke Mette Frederiksen personligt. For hvem vil sætte en bøjet halvtredsøre på, at oppositionen kommer til at udfordre regeringslederen ved næste valg? Eller det næste igen for den sags skyld.
At det bliver Jakobs tur fremstår mere og mere som en valgplakat fra barndommens land. Men så igen. Alting kan ske. Tilstanden i dansk politik i sensommeren 2020 er, at der næsten er en en-til-en sammenhæng mellem, hvad Mette Frederiksen siger, og hvad der materialiserer sig i den virkelige verden. Så selvfølgelig får vi en tidlig pension.
Kommer Dansk Folkeparti til at stikke en kæmp i hjulet på en rettighed, der er målrettet resterne af deres kernevælgere? Nej. Kunne de radikale finde på at snuble ind i en aftale, som dybest set er et opgør med partiets magt og selve raison d’être de senere år? Absolut. Kommer Morten Østergaard til at true med at vælte regeringen bagefter? Absolut. Sker det? Absolut ikke. Kommer fagbevægelsen til at banke i bordet og sige, at det, som ligger, er så langt fra skiven, at man helst er fri? Nix. Hvorfor skulle den dog det.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar