En vinter fandt vi drenge ud af, at glasset i lygtepælene i kvarteret kunne skubbes lidt, og at man kunne placere et kanonslag i hullet. Så sprængtes glasset, og langsomt tændtes lysene rundtom i stuerne. Når det var rigtig sjovt, åbnede en person hoveddøren, og så satte vi i sprint igennem de små gange mellem boligblokkene. Mange af de bedste stunder i min barndom var at løbe mellem de blokke. De værste var i et klasselokale i Næstved.
Når Mette Frederiksen i dag snakker om »indvandrerdrenge«, der skaber »utryghed« for »almindelige danskere« i s-togene, så frustrerer det mig, at hendes første tanke er politiet. Statsministerens omdiskuterede udtalelser om indvandrerdrengene kom som bekendt på det pressemøde, hvor hun også lagde op til en ny aftale for politi- og anklagemyndighed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

