Frygt, vrede og brutalisering af det politiske sprog og den politiske debat tager til, både internationalt og herhjemme.

Personer, grupper og eksperter med afvigende opfattelser og analyser i forhold til konventionel mainstream-visdom om international sikkerhedspolitik marginaliseres og betragtes ligefrem som ’fjender’ eller som ’nyttige idioter’. Grove debatmetoder, som udelukker afgørende nuancer og djævelske detaljer, fører til selvcensur selv blandt eksperter, som ikke orker at blive udskammet offentligt for forsøg på at forklare komplicerede sammenhænge.