Frygt, vrede og brutalisering af det politiske sprog og den politiske debat tager til, både internationalt og herhjemme.
Personer, grupper og eksperter med afvigende opfattelser og analyser i forhold til konventionel mainstream-visdom om international sikkerhedspolitik marginaliseres og betragtes ligefrem som ’fjender’ eller som ’nyttige idioter’. Grove debatmetoder, som udelukker afgørende nuancer og djævelske detaljer, fører til selvcensur selv blandt eksperter, som ikke orker at blive udskammet offentligt for forsøg på at forklare komplicerede sammenhænge.
Konsekvensen er en fattigere offentlig debat. Det svækker den demokratiske samtale.
På internationalt plan er Rusland og især Kina i søgelyset. De to landes adfærd sættes konsekvent i stærkt negativt og kritisk lys. En del af kritikken er naturligvis berettiget, men den ensidige tilgang overskygger bl.a. den rolle, vi i Vesten selv historisk har spillet og aktuelt bidrager med til konflikterne med de to magter. Selvreflektion er nærmest en ’by i Rusland’. Var Eurasiens og Kinas voksende styrke sket over flere årtier, kunne vi måske leve med det og vænne os til det. At Kina/Asien allerede hurtigt har overhalet Europa/USA økonomisk opfattes derimod som uacceptabelt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar