Om få dage skal amerikanerne til stemmeurnerne og angive, hvilken retning de ønsker for deres land. Valget markerer kulminationen på et historisk år, der ud over det tumultariske parløb om præsidentembedet har båret præg af raceopgør, klimakamp og konfrontationer med den voldsomme ulighed i sundhedsvæsenet, som coronakrisen på brutal vis har udstillet.
Det er et vigtigt år og et vigtigt valg for amerikanerne. Men det er også vigtigt for os. I de danske medier har der siden april været mere end 145.095 artikler og indslag med ’USA’ i emnefeltet, sammenlignet med 82.238 for ’EU’ i samme periode.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

