Som Politiken har dokumenteret, kom over 70 procent af alle investeringer i beboelse i København i årene 2016-18 fra svenske, amerikanske, tyske, britiske og andre ikkedanske kapitalfonde, ejendomsselskaber og pensionskasser. Amerikanske Blackstone ejer f.eks. op mod 180 forskellige adresser i København. Det samme er nu ved at ske for den danske landbrugsjord, og det går stærkt. Der er allerede ifølge Danmarks Statistik opkøbt 66.500 hektar, og det er kun registreret frem til udgangen af 2018. Til sammenligning er københavnernes foretrukne udflugtsmål, Dyrehaven, på 1.000 hektar, Rold Skov under omkring 8.000 hektar og Gribskov under 6.000 hektar. De udenlandske kapitalfonde er derfor nået langt og er ekstremt hurtige i deres opkøb.
Udviklingen er ikke hverken underlig eller overraskende. Kampen om jorden er gået i gang. Klimakrisen vil lede til hungersnød – og dansk landbrugsjord er derfor blevet eftertragtet.
De udenlandske kapitalfondes indtog er velkendt, men der er ingen politisk reaktion. Vi er flere, der har set skriften på væggen og har stiftet Andelsgaarde, en bevægelse, som skal gøre det muligt for alle danskere at blive gårdejere – og vi skal nok gøre vores for at købe gårde og jord op, forøge biodiversiteten og plante træer. Men vi kan ikke gøre det alene. Der er brug for, at vi starter en folkebevægelse og begynder at købe langt mere jord op. Og hvis man ikke er til Andelsgaarde, kan man købe aktier hos Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, donere til Den Danske Naturfond eller til andre naturprojekter eller fonde, der køber jord op. Det vigtigste er, at vi går i gang med at købe jorden op, inden det er for sent, for vi er ved at blive opkøbt.
På trods af flere opråb har der ikke været nogen politiske reaktioner. Vores jord-, klima- og biodiversitetskrise fortsætter uhindret og uden mundbind og covid-19-restriktioner. Det gør kapitalfondene i øvrigt også. Problemet er, at vi ikke ved, hvad de foretager sig, men noget siger os, at det ikke er naturgenopretning eller forsøg på at binde CO2, de er i gang med.»«
Hvis vi ellers har forstået det rigtigt, kan de udenlandske kapitalfonde opkøbe alt, hvad der er til salg i dag, og der vil ikke være en alarmklokke, som vil ringe i folketingssalen eller hos nogen relevante myndigheder. Der er ingen samlet database eller løbende monitorering, hvor vi eller vore politikere kan følge med. Det foregår nemlig ved enkelt opslag, og det er derfor op til hver enkelt nabo til en landbrugsejendom at gøre opmærksom på, om den nye køber er en udenlandsk kapitalfond eller ej.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar