Siger man hamstring under coronapandemien, tror jeg, at mange ser lange køer i supermarkedet, hvor kundernes vogne og kurve er fyldt med toiletpapir og gær, for sig. Måske husker du endda tv-billeder fra aftenen, før Danmark lukkede ned. Heldigvis var der gær og toiletpapir nok, så ingen kom til at mangle. Nu er der en ny form for ’corona-hamstring’ i gang. En langt mere alvorlig form. Den efterlader ingen tvivl om, at millioner af mennesker kommer til at mangle. Mangle vacciner mod covid-19. Den seneste tid er vacciner blevet hamstret af en række rige lande. USA, Canada, Australien, Storbritannien, Japan og også EU har forhåndsindkøbt enorme partier hos medicinalvirksomhederne med lovende testvacciner.
Mere end nok til, at deres egne borgere kan få et prik og immunitet, så snart vaccinerne er givet fri. Den sikring af egne borgere først – uden tanke på behovene i resten af verden – kalder vi i Læger uden Grænser for vaccinenationalisme. Det er, som om disse lande og EU helt glemmer, at pandemien ikke er ovre, hvis bare de sørger for at udrydde den inden for egne grænser. Det er bestemt ikke tilfældet. Og det koster dyrt i ressourcer og ikke mindst menneskeliv, der kunne have været reddet, når de rige lande indkøber så massivt af en vigtig og indtil videre begrænset vaccine. I forvejen kan fattigere lande ikke være med på de enorme beløb, som medicinalfirmaerne kræver for vaccineaftalerne. Derfor er de afhængige af Covax, et samarbejde mellem bl.a. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og den internationale vaccineorganisation Gavi, som skal sørge for, at også 92 lav- og mellemindkomstlande får adgang til vacciner.
